Da de funktionelle idioter rykkede ind

Hvis du er over 30 år, og har trænet i mange år, så kan du sikkert huske dengang for ca. 10 år siden, hvor ‘Den funktionelle bølge’ skyllede ind over os, og forandrede de danske fitnesscentre for bestandigt.

Hvis du trådte ind i et dansk fitnesscenter anno 2005, så var det spækket til randen med fitnessmaskiner, og i et vist omgang, frie vægte. Træder du ind i det samme fitnesscenter i 2021, er der en god sandsynlighed for, at det selvsamme center i dag har sendt en god del af deres maskinpark på pension, og ind er i stedet kommet et stort ‘funktionelt område’.

For yngre, nytilkomne træningsentusiaster er de nye tilstande selvfølgelig bare normen, men for os gamle, var det en forandring, der skabte en hvis ravage.

Da store muskler blev grinagtigt
I mange fitnesscentre, op gennem 90’erne og 00’erne, var der nogle klare hierakier i baseret på styrke og muskelmasse. Det blev måske aldrig sagt højt, men der var bare denne her følelse af, at alle godt vidste, hvem der var alfahannerne i centret. Det var dem, der havde største muskler, og dem der løftede de tungeste vægte. Men så skete der pludselig noget.

Første gang jeg for alvor selv følte dette skifte, var omkring 2013, hvor jeg trænede i Fitnessdk i Viby J. I løbet af nogle få måneder rykkede der nogle puny typer ind i centret, som ligesom levede efter nogle andre dogmer end os gamle. De nye havde ingen respekt for de store stærke brølehanner, som kunne bænke 180 kg og squatte 270 kg. Nej der var nærmere ens slags hån i luften.

Nu handlede det om at være ‘funktionel’. I centret opførte de fleste sig civiliserede, men på nettet brød konflikten mellem de to grupperinger ud i lys lue. Hvis man googler Crossfit meme, får man et godt indtryk af hvor forhadte de nye funktionelle typer og deres fesne og grinagtige ‘crossfit træning’ var på daværende tidspunkt.

Læs også: Crossfit er djævlen selv

Hvor kom denne funktionelle bølge egentlig fra?
Ser vi historisk på det, så har der, lige siden antikken, været mange back-to-nature bevægelser, hvor grundidéen er noget i retning af at menneskets omgivelser, og vores måder at bevæge os på, er blevet mere og mere ‘unaturlige’ og begrænsede efterhånden som civilisationen er skredet frem. Med ‘naturlig træning’ forsøger bevægelserne så at finde tilbage til noget oprindeligt.

Én af de tidlige pionéer var den franske officer Georges Hébert (1875-1957). Hans livsfilosofi kan opsummeres i sætningen: ‘Being strong to be useful’. Hébert mente at vi skulle stræbe efter at blive stærke, hurtige, udholdende, gode til at løbe, hoppe, svømme, kravle, klatre, kaste, løfte, forsvare os selv og holde balancen, samt stræbe efter altid at have masser af energi, virilitet, viljestyrke, mod og en stærk moral. Han var vist en satans karl den Hébert.

I Danmark havde vi Jørgen Peter Müller (1866-1938), som mente at man skulle røgte sin krop for ikke at synde mod naturen. Müller udgav en bog kaldet ‘Mit System’, som blev oversat til 26 sprog og solgt i 1.5 mio eksemplarer. I bogen kan man bl.a. se øvelsesbilleder af Müller selv, i en sneklædt skov, kun iført bar pik. En af Müllers mest berømte passager fra bogen er denne nedsabling af den moderne mand:

By-kontorist-typen er ofte en sørgelig fremtoning. I den unge alder allerede duknakket, skævskuldret og skævhoftet af den forvredne kontorstols-stilling, bleg, filipenseret og pomadiseret, med den tynde hals stikkende frem af en flip, som en normal mand kunne bruge som manchet. Blikket er mat, skikkelsen sammenfalden og vindtørret eller lasket blegfed, indhyllet i en odeur af gammet papir, forrådnet hudtalg og dårlig ånde.’

Avs hva´.

Læs også: Den danske fitnesshistorie

Den nye bølge
Uanset om vi taler Crossfit, Naturlig træning, Functional Range Conditioning, Locomotion, Rewildling, Mandighedsdyrkelse, MovNat, Tarzantræning eller hvad de nyere funktionelle bevægelser ellers kalder sig, så har de rod i det samme tankegods som de gamle funktionelle guruer som Hébert, Müller, og de utallige andre der har været.

Et af de mere populære, moderne, funktionelle koncepter MovNat (natural movement) står franskmanden Erwan Le Corre (1971-) bag. MovNat er nærmest bare et ripoff af Héberts idéer. Du kan se en kort video her, omkring MovNat kaldet ‘The workout the world forgot ‘.

I Danmark har vi i dag en fyr som Morten Vinther, der står bag Brainbodymove. Han har nogle ret opsigtsvækkende holdninger, og mener bl.a. at det at sidde ned er det nye rygning. Hermed mener han at vi bliver syge, stive og immobile fordi vi sidder for meget ned i vores moderne samfund. I stedet for at sidde på stole, sidder han selv bare på hug, fordi han mener det må være menneskets naturlige hvilestilling. Han har også smidt sin seng ud, fordi han mener kroppen er bygget til at støtte sig selv, og ikke skal pakkes ind i memoryfoam.

En anden dansker, der er fan af naturlig træning, er en fyr ved navn Benjamin Buus Hjertemod. Han har bl.a. udbudt naturlige træningskurser i Thailand med digital detox, faste, masser af søvn, genoprettet døgnrytme og spring, klatren, løb osv. i junglen. Han har også afholdt gruppetræningskurser med det lækre maskuline navn BÆST, hvor man kan blive BÆSTe venner med dem man deltager i kurset med.

Mudderkastning fra begge grøfter
En ting som mange af disse naturalister har til fælles er deres aversion mod traditionel fitness. Den naturlige træningsbevægelse har altid haft det at tage afstand fra noget andet, som en del af dens DNA. Hébert tordnede i sin tid mod den svenske Pehr Henrik Ling-model som var en slags let calisthenics-agtig gang gymnastik, med fokus på vejrtrækning, udspænding og massage.

Folk som Ido Portal og Erwan Le Corre har i nyere tid også gjort et nummer ud af at tage afstand fra den traditionelle fitnesstræning, hvor man kører i fastlåste, ensformige bevægelser og har for meget fokus på at træne enkelte muskler, fremfor at træne hele kroppen som en funktionel enhed. Morthen Vinther vil f.eks. gerne væk fra den æstetiske fitnesscenterkrop og over til den intelligente krop der kan noget og ikke bare ser ud. Han sammeligner, i et interview med Weekendavisen, fitnesskroppen med ‘en næse der ligner en næse, men som ikke kan trække vejret’.

For folk der er i fitnessmiljøet, og som går meget op i bodybuilding eller styrkeløft, kan tanker og kommentarer som disse, virke enormt provokerende. For mange er det at opbygge enorm styrke eller flotte muskler jo en stor del af deres livsindhold, noget de har brugt tusindvis af timer på, og noget som pludselig bliver reduceret til noget ubrugeligt fjolleri i de funktionelles øjne. Når ham der render rundt og kravler i træer pludselig påstår han er langt mere veltrænet end bodybuilderen med overarme på 46 cm og en squat på 215 kg, så kommer der altså en modreaktion, og den fik vi så sandelig.

Der er over de sidste 10 år blevet skrevet mangt et surt indlæg på Facebook, på diverse debatfora, på Reddit, og mange andre steder, hvor de funktionelle typer gjorde grin med prustende styrkeløftere, som kunne squatte 300 kg, men som blev forpustede af at gå op ad en trappe. Og hvor de traditionelt funderede stålkrigere slog tilbage med kommentarer om de slappe, tynde, middelmådige funktionelle fjolleaber, som kører sig selv i smadder med ubrugelige kipping pullups, mens de prøver at kompensere for manglende styrke og muskulatur med en selvretfærdig følelse af overlegenhed.

Læs også: Sådan kan DU også få rhabdo

Forsoning
De senere år virker det dog som om der har indfundet sig en slags ligevægt rundt om i centrene. En slags forsoning mellem lejrene, hvor mange har valgt at tage det bedste fra begge verdener, og flette det sammen til deres egen form for træning. Jeg ved ikke om det er fordi der er kommet unge mennesker til, som er vokset op med at centrene har både funktionelt udstyr, maskiner og frie vægte, og at det står enhver frit for at benytte det hele. Eller måske er vi bare blevet trætte af at slås, og har accepteret at crossfit og andre mere funktionelle former for træning sagtens kan eksistere side om side med styrkeløft, bodybuilding og hyggefitness.

Under alle omstændigheder er der gode ting og fjollede ting ved begge tilgange til træning. Hele grundidéen bag funktionel træning er jo ikke så dum. Vi har en fantastisk krop, der kan så mange ting, så hvorfor er der så så mange af os der begrænser os til nogle monotone, småkedsommelige handlinger?

Den naturlige trend bliver dog også fjollet engang imellem. Det er som regel når man tager tingene for langt. Som når Morten Vinther nægter at sidde på stole. Eller når man anskaffer sig røde pærer så ens hjem om aftenen bliver forvandlet til et slags mørkekammer, fordi man bare SKAL have en sindssygt naturlig og super super god nattesøvn. Eller når man investerer i en såkaldt Squatty potty, så man kan komme til at skide i en mere naturlig position. Det påstås at man kan reducere skidetiden fra 70 til 50 sek med sådan en bad boy af det pureste pureste naturlige plastik. Jamen hvad skal du dog stille op med al den fritid?

På den anden side er den mere traditionelle træning også et tveægget sværd. På den ene side føles det fantastisk at se sine muskler vokse, og føle styrken blive forøget, og der er vildt mange sundhedseffekter ved at dyrke styrketræning. På den anden side må vi også sande at mangt en fitnessentusiast har fået overbelastningsskader, fordi de har kørt den samme bevægelse 40.000 gange, og styrkeløftere, der er helt blå i hovedet, fordi de ikke har dyrket cardio i 20 år, og desuden er fyldt til randen med steroider, er jo også komplet idiotisk et eller andet sted.

Men om man mest er til naturlig træning, hardcore specialisering eller en gylden middelvej, må den enkelte selvfølgelig gøre op med sig selv.

Læs også: The church of gluten – en religiøs kostrevolution

Kilder:
Vores sande natur – Pernille Steensgaard – Weekendavisen 28. okt 2016
Homo Motus – Andreas Kirkeskov – Træningsmagasinet nr. 6, forår 2014
http://www.benjaminbuus.com/
https://www.movnat.com/
http://www.idoportal.com/
https://en.wikipedia.org/wiki/Georges_H%C3%A9bert
http://www.idan.dk/vidensbank/downloads/fitnesskulturdk-fitnesssektorens-historie-de-aktive-udoevere-og-breddeidraettens-kommercialiserin/f6e7c699-2c66-4eb8-beee-a0bb00c41b03
Kasper Lund Kirkegaard: Fra muskelmasse til massebevægelse – indblik i den kommercielle fitness-sektors historie.
http://www.brainbodymove.com/

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s