For nogle år siden kom der et ret unikt studie med titlen ’Words and Patterns That Comprise Resistance Training Exercise Names’. I studiet forsøgte forfatteren, James Nuzzo, at få klarhed over, hvordan vi navngiver øvelser. Er der nogle overordnede regler for navngivning, og hvordan ser de i så fald ud? I denne artikel vil jeg se lidt på hvad den gode James Nuzzo fandt frem til.
Inden for anatomien har man nogle navngivningsregler som gør at det egentlig er ret let at forstå de latinske navne, hvis man forstår de enkelte ord og hvordan man navngiver. Umiddelbart kan ‘Musculus flexor digitorum profundus’ lyde som noget værre volapyk, men så længe man ved at musculus er en muskel, flexor er noget der bøjer, digitorum har noget med fingrene at gøre, og profundus er noget der ligger dybt, så har man et ret godt billede af hvad det er for en muskel man snakker om, hvor den ligger og hvad dens funktion er. Selvfølgelig er der undtagelser, men grundlæggende er det anatomiske sprog ret logisk opbygget, og selv om man måske ikke lige har styr på alle musklerne, så kan man som oftest danne sig et billede af musklen ud fra dens navn.
Inden for styrketræningens verden har man ikke haft samme systematiske tilgang til tingene fra starten af, og derfor kan styrketræning være noget af jungle for nybegyndere at bevæge sig ind i. Nogle øvelsesnavne giver et godt billede af hvad øvelsen går ud på, som f.eks. leg extensions og seated rows, mens øvelsesnavne som dødløft, dips, skullcrushers, flyes og t-bar rows nok kræver en nærmere forklaring.
Læs også: Hvilken dødløft variant skal jeg vælge?
Der er hidtil kun lavet ét studie, hvor man har set på øvelsesnavne (1), og her havde man kun 10 øvelser med. I dette nye studie havde Nuzzo hele 57 øvelser med, og han forsøgte at dele dem ind i kategorier eller temaer baseret på de enkelte ord i øvelsesnavnene. Derefter forsøgte han at få overblik over om der var nogle mønstre der gik igen i navngivningen.
De 57 øvelser som Nuzzo havde med i sit studie var:
Snatch, Lat Pulldown (Machine), Power Clean, Bent-Over Row, Hang Clean, One-Arm Dumbbell Row, Push Press, Low-Pulley Seated Row (Machine), Push Jerk, Seated Row (Machine), Front Squat, Barbell Pullover, Back Squat, Good Morning, Hack Squat (Machine), Shoulder Press (Machine), Deadlift, Seated Barbell Shoulder Press, Hip Sled (Machine), Seated Dumbbell Shoulder Press, Horizontal Leg Press (Machine), Upright Row, Step-Up, Front Shoulder Raise, Forward Step Lunge, Lateral Shoulder Raise, Stiff-Leg Deadlift, Lateral Shoulder Raise (Machine), Leg (Knee) Extension (Machine), Bent-Over Shoulder Raise, Supine Leg (Knee) Curl (Machine), Barbell Shoulder Shrug, Lying Leg (Knee) Curl (Machine), Barbell Biceps Curl, Seated Calf (Heel) Raise (Machine), Dumbbell Biceps Curl, Standing Calf (Heel) Raise (Machine), Hammer Curl, Flat Barbell Bench Press, Low-Pulley Biceps Curl (Machine), Incline Barbell Bench Press, Biceps Curl (Machine), Flat Dumbbell Bench Press, Lying Barbell Triceps Extension, Incline Dumbbell Bench Press, Seated Overhead Barbell Triceps Extension, Flat Bench Press (Smith Machine), Triceps Pushdown (Machine), Vertical Chest Press (Machine), Wrist Curl, Assisted Dip (Machine), Wrist Extension, Pec Deck (Machine), Bent-Knee Sit-Up, Flat Dumbbell Fly, Abdominal Crunch og Incline Dumbbell Fly.
Læs også: Bodylabs øvelsesguide
I alt blev der brugt 188 ord til at beskrive de 57 øvelser. Nuzzo identificerede ni temaer for disse ord: kropsposition, kropsposition i en retning, kropsdel, tillægsord til en kropsdel, handling, handling i en bestemt retning, udstyr, stillingen på udstyret og diverse. Man ved der er styr på tingene når man har en diverse kategori med.
I alt fandt Nuzzo 37 navngivningsmønstre for de 57 øvelser, og ingen af disse navngivningsmønstre blev brugt mere end 4 gange. Lad os se lidt på de 9 kategorier Nuzzo fandt frem til.
Kropsposition
I 13 ud af de 57 øvelser (22.8%) blev kroppens position nævnt. Det var f.eks. noget med lying, seated eller standing, som i Seated Rows eller Standing Calf Raises.
Kropsposition i en retning
Denne kategori burde måske bare være kastet ind i diversekategorien da der kun var ét ord der passede i denne kategori, nemlig ‘over’, som i Bent-Over Row, Bent-Over Shoulder Raise eller Barbell Pullover.
Kropsdel
I 54.4% af øvelsesnavnene indgik der en kropsdel (31 ud af 57 øvelser). Det var f.eks. knee, leg, shoulder, calf eller wrist. Der er ikke den store konsensus her, da man i nogle øvelser har navngivet ud fra leddet (knee), mens man i andre øvelser har brugt latinske navne for specifikke muskler (triceps, biceps) og i andre øvelser igen bare har navngivet i lægmandstermer ud fra en kropsdel som f.eks. leg.
Tillægsord til en kropsdel
Denne kategori burde måske også bare være med i diverse kategorien da der kun er to øvelser med i denne kategori (3,5% af øvelserne). Et eksempel her er stiff, som i Stiff-Legged-Deadlift.
Handling
Handlingsord er de ord der mest konsekvent indgår i øvelsesnavne (54 ud af 57 øvelser, svarende til 94.7%). Handlingsord er f.eks. press, row, squat, dip og extension. Store basisøvelser ser mestendels ud til at blive navngivet med lægmandsord (press, row, squat, lift), mens der er en større tendens til at bruge latinske termer i isolationsøvelser. Også her er der dog en rodet sammenblanding af latinske ord (f.eks. extension) og lægmandsord som f.eks. curl. Strækker man albuen laver man triceps extension (ren latin), mens man laver biceps curl, hvis man bøjer albuen (latinsk term + lægmandsord).
Handling i en bestemt retning
I 19.3% af øvelsesnavnene (11 ud af 57) brugte man et handlingsord der angav en speciel retning. F.eks. down, forward og lateral, som i Pulldown, Forward Step Lunge og Lateral Shoulder Raise.
Udstyr
Et hyppigt brugt navngivningstema er det udstyr man anvender i øvelsen. I 67.4% af øvelsesnavnene (35 ud af 57) indgår det udstyr man anvender. Det kan f.eks. være machine, barbell eller dumbbell, som i Chest Press (Machine), Barbell Pullover og One-Arm Dumbbell Row.
Stillingen på udstyret
Stillingen på udstyret indgik i 15 af de 57 øvelsesnavne (26.3%). Det kunne f.eks. være flat eller incline, som beskriver om bænkpres skal køres fladt eller skråt.
Diverse
12.3% af øvelseserne (7 stk) havde ‘diverseord’ med i deres navne. Det var f.eks. Power (Clean), Hammer (Curls) og Pec (Deck) Flyes. Det mest random øvelsenavn i undersøgelsen ser ud til at være Good Morning som består af to ‘diverseord’, der ikke siger noget som helst om noget som helst, men bare er noget fjol som en eller anden vittig vægtløfter har fundet på i tidernes morgen.
Eksempler på øvelser
Skal vi hive nogle enkelte øvelser ud og se på deres navne ud fra disse 9 kategorier så ser det f.eks. således ud:
Power clean = Diverse, handling
Flat Barbell Bench Press = Stilling på udstyr, udstyr, udstyr, handling
Lat Pulldown = Kropsdel, handling, handling i en bestemt retning
Seated Dumbbell Shoulder Press = Kropsposition, udstyr, kropsdel, handling
Forward Step Lunge = Handling i en bestemt retning, handling, handling
Du kan selv prøve at kategorisere flere øvelser ud fra denne metode.
Afrunding
Nogle af de øvelser som Nuzzo slet ikke har med i sin undersøgelse er øvelser som er navngivet efter en person. Det kan være Arnold presses, Jefferson lift, Scott curls, Steinborn lift, Kelly snatch eller Van Dam lift. Det ser ud som om navngivningen her er: Opfinderen af øvelsen, handling. En anden type øvelser som Nuzzo ikke har med er core-øvelser som planks, wood-chops, ab wheel rollouts og Pallof press, ligesom der ikke er nogle stærkmandsøvelser med i undersøgelsen. En øvelse som Bulgarian Split Squats hiver også et helt nyt tema med ind, nemlig oprindelsessted.
Nuzzo anbefaler, ligesom Jackson et al. (1) gjorde i deres studie fra 2013, hvor de undersøgte 10 øvelsesnavne, at man forsøger at standardisere øvelsesnavnene. Dette er dog nok lettere sagt end gjort, da det kræver en form for enighed og samarbejdsvilje hos verdens millioner af styrkeudøvere. Man kan godt fra officiel side, f.eks. fra NSCA (National Strength and Conditioning Association) begynde at bruge nogle nye standardiserede navne, baseret på f.eks. latin, eller baseret på nogle af de 9 temaer som Nuzzo har identificeret, men det er nok tvivlsomt om det vil fænge an i praksis ude i centrene.
En af grundene til at der ikke er konsensus omkring navngivningen er nok også at det er uhyre svært at finde på nogle gode brugbare navne. Man kan godt omdøbe biceps curls til biceps flexion, men hvad gør man så når man vil beskrive om det skal foregå siddende eller stående? Decline eller incline? Og hvordan beskriver man f.eks. at man skal curle i en maskine, på en preacher bænk eller om man skal lave concentration curls? Og don’t get me started med de store basisøvelser. Hvad skal vi f.eks. kalde dødløft? Erector spinae leg extension trapezius elevations? Eller hvad?
Fordi mange øvelser er uhyre specifikke og komplekse bliver en evt. standardiseret navngivning også nødt til at være uhyre specifik og kompleks. Det er muligt det kan lade sig gøre, men jeg er glad for det ikke er mig der skal sidde med den opgave. Man risikerer nemlig let at det bliver skønne spildte kræfter, da navngivning af øvelser måske slet ikke behøver være så konsekvent. Standardiserer man navnene ender man i hvert fald i processen også med at udviske en god del styrketræningshistorie, og for mange har det lige så stor betydning som en eller anden stringent navngivning. Ville du f.eks. selv begynde at kalde Arnold Presses for Seated Dumbbell Shoulder Presses with Supination and Pronation and Internal and External Rotation, hvis NSCA besluttede sig for at omdøbe øvelsen? Og hvordan skulle man i det hele taget kunne beskrive en så kompleks øvelse uden at navnet på øvelsen bliver til en hel sætning?
Måske har du selv har et godt forslag til en navngivningssystematik der kunne fungere i praksis? I så fald er du velkommen til at uddybe metoden i kommentarfeltet herunder.
Kilder:
Jackson, M, Brown, L, Coburn, J, Judelson, D, and Cullen-Carroll, N. Towards standardization of the nomenclature of resistance training exercises. J Strength Cond Res 27: 1441-1449, 2013.
Nuzzo JL1. Words and Patterns That Comprise Resistance Training Exercise Names.J Strength Cond Res. 2017 Mar;31(3):826-830.
Brian Henneberg / Mussetrussen 