Den komplette Mr. Olympia historie 3:4 – 1992-2004


Billede fra: 2.bp.blogspot.com

I anden del så vi på Haneys regime op gennem slut 80’erne. Her i tredjedel er det en hardcore fyr fra England der kommer til at dominere, samt en kæmpestor politimand fra Arlington, Texas.

1992 – Helsingfors, Finland
Mens vi i Danmark stadig gik og glædede os over sejren ved EM i fodbold i sommeren 1992, så tog Mr. O deltagerne til Finland, for at finde ud af, hvem der skule overtage tronen efter Haney. De fleste var ret sikre på, at Dorian ville nuppe den, mens Vince Taylor, Shawn Ray og Lee Labrada måtte slås om de andre podiepladser. De havde imidlertid ikke taget højde for en fyr der havde gjort præcis som Dorian gjorde året før, nemlig vundet Night of Champions og dermed kvalificeret sig til Mr. O uden at ret mange ellers havde hørt om ham. Fyren hed Kevin Levrone, og han endte med at slå dem alle sammen, bortset fra Dorian. Et kuriosum dette år var, at Lou Ferrigno gjorde comeback og endte på 12. pladsen. Endnu mere interessant var en fyr der endte som nr. 16. Hans navn var Ronnie Coleman. Den føromtalte politimand fra Texas.

1993 – Atlanta, Georgia, USA
1993 mindede meget om 1992. Dorian tog sin anden sejr, denne gang ret overlegent med en kampvægt på 116 kg, og andenpladsen gik til endnu en newcomer nemlig Kenneth ’Flex’ Wheeler. Wheeler havde vundet både Ironman Pro Invitational og Arnold Schwarzenegger Classic i 1993, inden han blev nr. to til Mr. O. Et ret godt debutår må man sige. Igen gik de sekundære placeringer til Shawn Ray og Lee Labrada, mens nr. to fra året før, Kevin Levrone, blev nr. fem. Lou Ferrigno var igen med, og 1993 blev hans sidste år. Han endte på en 10. plads.

Dorian Yates og Shawn Ray 1994. Billede fra: getbig.com

1994 – Atlanta, Georgia, USA
Med Dorians sikre sejr i 1993, var der lagt op til, at han let skulle tage sin tredje titel i 1994. Men allerede i marts kom Dorian til skade med sin venstre rotator cuff. Senere samme måned var det hans venstre lår der blev skadet, og få uger inden konkurrencen smadrede Dorian sin venstre biceps under et sæt super tunge reverse grip bent over rows, også kaldet Yates rows. Dorian valgte at stille op på trods af sine skader og var bl.a. oppe mod en Shawn Ray i topform. Dorian endte med, at løbe med sejren, men det var ikke uden kontroverser, da flere mente, at Shawn var bedre på dagen. Når man ser billederne herover, kan man være tilbøjelig til, at være enig. Kevin Levrone tog tredjepladsen, mens Ronnie Coleman endte som nr. 15.

I 1994 indførte man for øvrigt en Masters Olympia for deltagere over 40 år. Der var kategorier for både 40+, 50+ og 60+. Vinderen i 1994 blev Robby Robinson. En komplet liste over Masters vinderne kan ses her.

1995. Levrone og Dorian i storform, og giganten Naser El Sonbaty. Billeder fra: johnhansenfitness.com

1995 – Atlanta, Georgia, USA
I 1995 var Dorian tilbage i storform, og ikke engang en fuldstændig fantastisk Kevin Levrone og et nyt egyptisk monster, en 122 kg tung basse ved navn Nasser El Sonbaty kunne tage titlen fra ham. De to endte på anden- og tredjepladsen, mens Shawn Ray måtte nøjes med fjerdepladsen. 1995 udgaven var den 30. udgave af Mr. Olympia, og for at fejre jubilæet, havde arrangøren Wayne DeMilia sørget for, at samtlige Mr. Olympia vindere gennem tiden troppede op på scenen på samme tid. Det var et episk øjeblik. Ronnie Coleman endte som nr. 11.

Billede fra: johnhansenfitness.com

1996 – Chicago, Illinois, USA
I marts 1996 døde bodybuilderen Andreas Munzer, som var blevet nr. ni til Mr. O tre gange i 1990, 1993 og 1994. Munzer var en posterboy for vanddrivende midler, og var kendt for, at stille op så knastør, at hver eneste muskelfiber var synlig. På trods af, at Munzers krop var fuldstænding fucked som følge af mange års massivt doping forbrug, så var det, på grund af hans ekstreme fysiske fremtoning, de vanddrivende midler man valgte at fokusere på. Da disse midler i forvejen var blevet mere og mere ilde set efter Paul Dillet havde fået kramper på scenen til Arnold Classic i 1994, og Mohammed Benaziza døde i 1992, begge dele noget mange opfattede som værende et resultat af overdreven brug af vanddrivende midler, så blev de forbudt i Mr. O regi i 1996. Nasser El Sonbaty endte egentlig som nr. tre efter Dorian Yates og Shawn Ray, men blev siden diskvalificeret, da han testede positiv for vandrivende. I stedet rykkede Kevin Levrone op som nr. tre.

Andreas Munzer. Billede fra: bodybuilding.com

1997 – Los Angeles, Californien, USA
For anden og sidste gang nogensinde, blev Mr. Olympia afholdt i Californien. Igen var der lagt op til, at Dorian skulle tage sejren, og det gjorde han da også. Sin sjette og sidste sejr. Tre uger inden konkurrencen rev han imidlertid sin venstre triceps i stykker under et sæt barbell pullovers. Han fortalte det ikke til nogen, og stillede bare op som om intet var hændt. Mange regnede med, at Flex Wheeler ville give Dorian seriøs konkurrence efter at være blevet nr. fire til Mr. O året før, og efter han havde vundet både Ironman Pro Invitational og Arnold Schwarzenegger Classic tidligere på året i 1997. Men kort tid inden konkurrencen meddelte Flex, at han var blevet overfaldet af et par biltyve med pistoler og nun chakos (to metalstænger forbundet med en kæde). Flex, som havde sort bælte i Taekwondo, havde i bedste Jean Claude van Damme stil forsvaret sig, men var kommet slemt til skade med sin ene hånd og underarm, og han valgte derfor, at droppe ud af konkurrencen.

Hvorvidt denne historie er sand, er der nogen tvivl om, Der er visse kritikere der mener, at det simpelthen var en dårlig undskyldning han fandt på, fordi han var i for dårlig form. Anden og tredjepladsen gik til Nasser El Sonbaty og Shawn Ray, mens Kevin Levrone tog fjerdepladsen. Ronnie Coleman blev for øvrigt nr. ni i 1997. En placering han kom til at forbedre en smule året efter i 1998.

Flex Wheeler. Billede fra: muscletime.com

1998 – New York, USA
For sidste gang blev Mr. O afholdt i den by, hvor den første Mr. O var blevet afholdt, nemlig New York. Fra 1999 og frem skulle Mr. O blive afholdt i Las Vegas. Dorian Yates havde efter sin sjette sejr i 1997 annonceret, at han også ville stille op i 1998 for at forsvare sin titel. Dorian måtte dog sande, at hans triceps var mere smadret end som så, og efter han var blevet opereret i den, valgte han at indstille karrieren. Men hvem var så favorit til at tage titlen i 1998? Det var uden tvivl Flex Wheeler. Flex havde vundet både Ironman Pro Invitational og Arnold Schwarzenegger Classic 1998 med en ganske uhørt fantastisk fysik. Også Nasser El Sonbaty var blandt favoritterne efter han var blevet nr. to i 1997. Der viste sig dog hurtigt at være en dark horse i feltet, nemlig Ronnie Coleman, som ellers indtil da havde ligget og rodet rundt med nogle 11. 9. og 16. pladser.

Ronnie så ikke skide godt ud i første runde, da han havde fået smurt for lidt olie på. Flex førte på point og så ud til at tage sejren. Men da Ronnie først fik styr på sit shit, med en ny omgang olie, var han pludselig en trussel. Hans enorme arme, på det tidspunkt smalle talje, ripped glutes og gigantiske ryg og hammies, var der ikke ret mange af de andre der kunne matche, men det var tæt. Flex var ret sikker på sejren, og Nasser ville sandsynligvis ende som nr. to eller tre, troede de fleste. Men da vinderen blev annonceret var det Ronnies navn der gjaldede ud i salen, og Coleman faldt på knæ og begyndte at tude indtil hans mor kom op på scenen og hjalp ham op. Det var nok en af historiens mest overraskende sejre. Flex endte som nr. to, mens Nasser blev nr. tre. Levrone blev firer, mens Shawn Ray blev fem’er.

Nasser, Ronnie og Flex. Billede fra: johnhansenfitness.com

1999 – Las Vegas, Nevada, USA
Op til 1999 konkurrencen gik snakken om Ronnie ville blive et one hit wonder som Samir Bannout og Chris Dickerson, eller om han kunne bide sig fast i tronen i mange år, som Yates, Haney og Schwarzenegger havde gjort. Flex havde forbedret sig, og det samme havde Chris Cormier, som de seneste fire år var endt i top otte til Mr. O, med to sjettepladser som bedste placering. I 1999 havde Cormier vundet Ironman Pro Invitational og han stillede nu op i topform til Mr. O. Desværre for dem begge havde Ronnie forbedret sig endnu mere, og han tog sejren for andet år i træk. Flex tog andenpladsen mens Cormier tog tredjepladsen. Nasser endte på sjettepladsen og måtte herefter nok sande, at Mr. O løbet var kørt for hans vedkommende. Andenpladsen i 1997 blev hans bedste resultat, og han døde alt for tidligt i marts 2013 som 47-årig. Det tyske monster Markus Rühl fik sin Mr. O debut, men blev diskvalificeret for brug af vanddrivende midler. 14. pladsen blev for øvrigt besat af en fyr ved navn Jay Cutler.

Chris Cormier og Flex Wheeler. Billede fra: muscletime.com

2000 – Las Vegas, Nevada, USA
Ronnie tog sin tredje sejr i 2000. Levrone, som bare blev ved og ved, uden at vinde, var i sit livs form, men måtte nøjes med andenpladsen. Flex blev nr. tre. Også Shawn Ray hang i og fik fjerdepladsen. Dette var 11. år i træk at Shawn Ray endte i top fem. Han tog lige én tur mere året efter i 2001, hvor han også blev nr. fire. Derefter smed han håndklædet i ringen. 3. pladsen fra 1999, Chris Cormier blev skadet fire uger før Mr. O og stillede derfor ikke op.

Jay og Ronnie til Mr. O 2001. Billede fra: muscletime.com

2001 – Las Vegas, Nevada, USA
Jay Cutler, som var blevet nr. 14. i 1999 og nr. otte i 2000 stillede i 2001 op i en vanvittigt god form. Så god faktisk, at mange mener han var lige ved, at tage titlen. Ronnie endte dog med at nuppe den, da han var gået fullblown freaky monster, komplet med skildpaddemave og hele baduljen og det var det dommerne belønnede i 2001 (og for øvrigt stadig belønner). Efterfølgende blev andenpladsen taget fra Cutler, da han testede positiv for vanddrivende midler. Han fik imidlertid sin placering tilbage igen pga. teknikaliteter (det laboratorie der behandlede testen var ikke længere IOC godkendt). Også Markus Rühl røg i diureticsfælden for anden gang, men beholdt også sin 14. plads pga. selvsamme teknikaliteter. Tredjepladsen gik til Levrone.

2002 – Las Vegas, Nevada, USA
Efter Jays near-win i 2001 skulle man tro han var klar til, at tage udfordringen op igen i 2002, men nej. Jay valgte at tage et års pause for at gå off-season i så lang tid, at han kunne bygge unbeatabale amounts of ny masse og tage Mr. O titlen i 2003. 2002 blev derfor uden Jay, og Ronnie tog titlen igen for femte gang. I 2002 var de samlede pengepræmier oppe på 381.000 $ svarende til 3,2 mio kr. i dag. Ronnie fik hvad der svarer til næsten 1 mio. kr. for sin førsteplads foruden en Cadillac Escalade. Med Jay ude af billedet tog Levrone andenpladsen, mens Chris Cormier tog tredjepladsen. Fjerdepladsen gik til Dexter Jackson, mens femtepladsen gik til et nyt tysk monster, Gunther Schlierkamp. Schlierkamp stillede op med en kampvægt omkring de 135 kg og var den, der i løbet af konkurrencen, fik det største bifald fra tilskuerne.

Denne popularitet opsnappede skribenterne ved bodybuilderbladet FLEX, og de solgte ret mange blade i løbet af 2003 på at bygge op til en giganternes kamp i 2003 udgaven af Mr. O. Jay der ville komme tilbage ’større end en Hummer’. Ronnie der var champen, favoritten og kongen, og så Schlierkamp, det tyske monster, der med Charles Glass som træner, var blevet så stor, at han uden tvivl ville ende i top tre.

2002-feltet, på 25 mand, bar for øvrigt vidnesbyrd om, hvor hård en sport professionel bodybuilding er. I løbet af de næste 11 år, døde tre af deltagerne alt for tidligt. Don Youngblood røg i svinget i 2005. Art Atwood i 2011, og Nasser El Sonbaty i 2013.

Billede fra: FLEX magazine nov 2003

2003 – Las Vegas, Nevada, USA
Der var altså lagt op til en giganternes kamp i 2003, og en giganternes kamp blev det. Schlierkamp hypen viste sig dog hurtigt, at være en smule overdrevet og han måtte tage til takke med femtepladsen. Fjerdepladsen gik til Dennis James som, bortset fra en 3. plads til Arnold Classic i 2001, her fik sit bedste pro BB resultat i karrieren. Han skulle senere blive træner for det egyptiske monster Big Ramy. Tredjepladsen tog Dexter Jackson sig af, mens Jay endte på andenpladsen. Ronnie tog sin sjette titel i træk og var i 2003 i sin måske bedste form nogensinde. Han var nu på højde med Yates i antal sejre, kun overgået af Schwarzenegger og Haney. Chris Cormier, som ellers også havde været nævnt som en top tre favorit, måtte igen trække sig, ligesom han gjorde i 2000, denne gang på grund af sygdom. Levrone var op til konkurrencen blevet skadet og fik måske derfor i 2003 sin dårligste placering nogensinde med en sjetteplads. 2003 blev også Levrones sidste år, og han kunne se tilbage på en bemærkelsesværdig karriere, hvor han i Mr. O regi opnåede en sjetteplads, en femteplads, tre 4. pladser, tre 3. pladser og intet mindre end fire 2. pladser. Mange vil mene at han, sammen med Shawn Ray, Rich Gaspari og Flex Wheeler er den bedste Mr. O der never was.

Ronnie Coleman. Billede fra: musclemecca.com

2004 – Las Vegas, Nevada, USA
I dec. 2003 havde FLEX magazine en fyr ved navn Richard Jones på forsiden med overskriften: Future Mr. O? Dette var nok en af de dårligste forudsigelser ever, da Jones endte som nr. 18 til Mr. O i 2004, og derefter hørte man aldrig noget til ham mere. I stedet fik vi endnu en Ronnie/Jay-battle som Ronnie igen vandt. Han tog dermed sin syvende titel i træk, mens Jay for tredje gang måtte nøjes med andenpladsen. Tredjepladsen gik noget overraskende til Gustavo Badell, som dermed henviste Dexter til fjerdepladsen. Schlierkamp endte som nr. seks. Finalen var et helt nyt format, hvor man smed resultaterne fra de øvrige runder ud, og de seks bedste battlede om sejren i en helt åben sidste runde.

I 2004 var der mange spekulationer omkring, hvor længe kunne Coleman fortsætte sit regime? Skulle han tangere Haneys 8 titler i træk, eller var løbet ved at være kørt?

Kilder:
Joe og Ben Weider – Brothers of iron. 2006 Weider health and fitness
FLEX magazine – diverse årgange
Diverse hjemmesider

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s