Maxulin – effektivt mandekosttilskud eller mere norsk snakeoil?

I en tidligere artikel med navnet VitaePro – norsk snakeoil eller lødigt kosttilskud?, så jeg på kosttilskuddet VitaePro, som markedsføres meget aggressivt for tiden. VitaePro produceres af den norske virksomhed NutraQ, og NutraQ er nu også begyndt med heftig markedsføring af et andet af deres produkter, Maxulin.

Lad os, ligesom i artiklen omkring VitaePro, tage et nærmere kig på ingredienslisten, og se om indholdsstofferne i Maxulin, lever op til de argumenter de sælges med, eller om der er tale om mere norsk snakeoil.

Mens VitaePro primært markedsføres til ældre med muskel- og ledsmerter, så er den primære målgruppe for Maxulin, midaldrende mænd, som begynder at opleve ting som faldende sexlyst, lavt testosteronniveau, lavt energiniveau og træthed. De argumenter Maxulin bruger i deres reklamer, lyder f.eks. således:
– Sådan kan du holde fast i din maskuline side.
– Vi har udviklet et kosttilskud til mænd, der giver en effekt mod aldersrelaterede gener – der som regel er følge af et faldende testosteronniveau.
– Forbedrer muskelstyrke/træningseffekt. De positive påvirkninger af kroppen, der kommer når man dyrker motion, kan forbedres yderligere med kosttilskuddet Maxulin.
-Ingredienserne i Maxulin® kan bidrage til øget energi, muskelstyrke og træningseffekt samt kønsdrift (lyst) hos mænd.

Ingredienslisten ser således ud:

Ser vi nærmere på ingredienserne, så er der altså, basalt set, tale om et ZMA-tilskud, tilsat fenugreek. Lad os tage ZMA først og fenugreek bagefter.

ZMA
Blander man zink (Z) magnesium aspartate (MA) og B6 vitamin sammen, kalder man det typisk ZMA. ZMA er efterhånden et old school kosttilskud, som oprindeligt blev skabt og markedsført af BALCO-bagmanden Victor Conte. Manden som også er blevet kaldet ‘The Adolf Hitler of sport’. 

Conte fandt på at lave ZMA fordi en del af hans forretning, som var startet med en blodprøvemaskine tilbage i 1983, gik ud på at måle niveauerne af forskellige mineraler hos atleter. En af hans første kunder var svømmeren Matt Biondi, som Conte begyndte at arbejde sammen med i 1985. Conte fandt efter sigende ud af at Biondi havde lave niveauer af magnesium i kroppen og at dette var årsagen til at han altid gik kold omkring 120 m. Efter Conte fik rettet op på Biondis magnesiumniveauer klarede han sig meget bedre. I løbet af 6 uger havde Biondi slået den amerikanske rekord på 200 m, og til VM året efter, i 1986, vandt han 3 guldmedaljer, én sølvmedalje og tre bronzemedaljer. To år senere til OL i 1988 vandt han 5 guldmedaljer og satte 4 verdensrekorder.

Biondis succes smittede selvfølgelig af på Conte som hurtigt fik flere atleter under sine vinger. Til OL i 1988 var Conte f.eks. træner og kosttilskudsguru for 15 topatleter som hev flere medaljer med hjem til USA.

Flere af Contes klienter fra NFL viste sig at have lave niveauer af både magnesium og zink, og Conte fandt ud af at han kunne forbedre deres præstationsniveau ved at give dem tilskud af disse mineraler.

I 2000 publicerede Conte et studie med titlen ‘Effects of a Novel Zinc-Magnesium Formulation on Hormones and Strength’ i Journal of Exercise Physiology online. Studiet skulle underbygge hans salg af ZMA. Studiet viste at ZMA øgede både testosteronniveau, IGF-1 og muskelstyrken hos atleter som dyrkede styrketræning. Studiet er senere blevet pillet fra hinanden og resultaterne er blevet modbevist i senere studier. ZMA solgte dog i 90’erne som fadøl til Grøn Koncert og pengene væltede ind i Conte-imperiet.

På et tidspunkt i slut 90’erne fik Conte, til en bodybuildingkonkurrence, fat på et steroid der hed norbolethone, som var blevet opfundet i 1960’erne, men som aldrig var blevet markedsført. Det var dette steroid som skulle komme til at danne grundlag for Contes senere problemer, da Contes hus-kemiker Patrick Arnold, videreudviklede på stoffet og skabte THG. Det designersteroid, som Marion Jones, Tim Montgomery og andre store sportsstjerner senere blev busted for i den store BALCO-skandale.

Senere forskning har ikke vist nogen effekt af ZMA. Det er muligt at der er noget at hente, hvis man er i en mangeltilstand ift. zink, magnesium eller B6, men er man fuldt dækket ind, hvilket de fleste danskere er, ser der ikke ud til at være noget at hente ved at supplere med ZMA. Mange får desuden tilført rigelige mængder zink, magnesium og B6 gennem almindelige vitaminpiller.

Det meste peger altså i retning af at ZMA er et kosttilskud du ikke har brug for.

Men hvad så med fenugreek?
Den anden ingrediens i Maxulin er stoffet fenugreek. Fenugreek er et ekstrakt af planten bukkehornkløver, som bruges meget i madlavning i Indien og Thailand, og det er en vigtig bestanddel af mange karryblandinger. Der vil altså være en del mennesker, som i forvejen indtager fenugreek uden at vide det, fordi de bruger det i madlavningen.

Maxulinfolkene kalder nogle steder deres bukkehornkløver-ekstrakt for Testofen, hvilket lyder meget potent og testosteron-agtigt. Grunden til at de kalder det Testofen er at de bruger et patenteret bukkehornkløver-ekstrakt udviklet af firmaet Gencor LifeStage Solutions.

Selvom Testofen lyder testosteron-agtigt for menigmands øren, så er ‘Maxulin dog ikke et testosteronpræparat, og tilfører ikke testosteron (som er receptpligtigt og kun kan fås i samråd med en læge)’, som de selv skriver på pakken.

Det ændrer dog ikke på at Testofen lyder potent, og det er et smarte trick at kalde det Testofen, da det lyder noget mere potent end bukkehornkløver.

Hvad siger forskningen om fenugreek?
Vi tager lige Maxulins påstande igen:
– Forbedrer muskelstyrke / træningseffekt. De positive påvirkninger af kroppen, der kommer når man dyrker motion, kan forbedres yderligere med kosttilskuddet Maxulin.
-Ingredienserne i Maxulin® kan bidrage til øget energi, muskelstyrke og træningseffekt samt kønsdrift (lyst) hos mænd.

Lad os sammenholde dem med den forskning der foreligger. På deres hjemmeside henviser Maxulinfolkene til nogle studier, der skal bakke op om deres påstande. Her har de selvfølgelig kun de positive studier med, det er klart. Alt andet ville være idiotisk. Det ville være langt mere redeligt, hvis de selv samlede sammen på al den forskning der ligger, og præsenterede den, fremfor bare at tage de studier med, som viser en positiv effekt, men altså, det er de færreste firmaer, der direkte vælger at smide information op på deres hjemmeside, der betvivler effekten af deres egne produkter.

Et af de studier der ligger er fra 2010 og har titlen: ‘The effects of a commercially available botanical supplement (fenugreek) on strength, body composition, power output, and hormonal profiles in resistance-trained males.’

Studiet er finansieret af Indus Biotech, som sælger fenugreek-produkter under navne som Fenu FG og FEAD. Indus Biotech har specialiseret sig i at lave udtræk af diverse planter og fødevarer. Udtræk, som de så giver sære navne, og udtræk som tilsyneladende har svært fantastiske egenskaber. Nogle af deres andre produkter er f.eks. FEDE der forbedrer udholdenheden; IBPR, som forbedrer restitutionen og INDCA som minimerer stress.

At Indus har finansieret studiet, er dog ikke i sig selv et argument imod de resultater de så er kommet frem til i studiet, og selve studiet ser faktisk ud til at være ret veludført. Studiet viste faktisk at Testofen havde en signifikant positiv effekt på både styrke og kropskomposition i forbindelse med at deltagerne trænede 4 dage om ugen i 8 uger.

Et lignende studie, også fra 2010, og også finansieret af Indus Biotech, viste lignende resultater, ligesom man i dette studie også så en stigning i testosteron i Testofengruppen.

Der findes lidt flere af disse Indus-finansierede studier, og de ser faktisk ud til at være veludførte, og de fleste viser positive resultater på både styrke, kropskomposition og testosteronniveau.

Der er dog altid et eller andet der nager én, når det firma, der gerne vil sælge et produkt, spytter forskning ud, der viser at deres produkt har en god effekt. Det er ikke nødvendigvis et problem, at firmaer gerne vil have deres produkter undersøgt, og selv finansierer studierne, når nu ingen andre gider gøre det, men alligevel. Det er meget almindeligt at studier afvises af den generelle befolkning når studierne er finansierede af dem, der tjener penge på de produkter der testes, og når resultaterne så oven i købet er til fordel for producenterne, så står de fleste af, uanset om det er retfærdigt eller ej. Så hvordan ser det ud, hvis vi ser på studier omkring fenugreek, der ikke er finansierede af Indus?

Ja her har vi Park et al. 2018, som faktisk også fandt frem til at fenugreek øgede testosteron-niveauet. Denne gang hos en række forsøgspersoner, som led af for lave testostoronniveauer. I dette studie var fenugreek dog også blandet med noget der hedder lespedeza cuneata, er et ekstrakt af en art kløverbusk. Denne blanding af to ting gør det umuligt at sige om det er det ene, det andet, begge dele, eller synergieffekten mellem de to, som giver udfaldet.

Der ligger også et studie fra 2017 af Maheshwari et al. som viste at testosteronniveauerne blev øget med op til 46% hos 90% af deltagerne i studiet, mens 85.4% viste forbedringer i sædtal. Dette studie er imidlertid noget værre bras, da der hverken er randomisering, blinding eller en kontrolgruppe. Desuden er studiet lavet af Cepham, et firma, som også sælger fenugreek under navnet Furosap. Forskerne bag studiet er desuden chefer og chefforskere hos Cepham, og har selv gennemlæst og godkendt studiet. Dette studie tæller meget lavt i den samlede bedømmelse.

Rao et al. 2015 er også et fenugreek-studie, hvor deltagerne dog var kvinder, og her så man også stigninger i testosteron, samt øget sexlyst. Noget lignende så man i Steels et al. 2011, hvor deltagerne var mænd, her var der imidlertid ingen stigning i testosteron, men kun øget sexlyst. I begge disse studier var det Gencor LifeStage Solutions, som enten finansierede studierne eller leverede fenugreek-pillerne. Ud over dette ser de begge ud til at være veludførte med både randomisering, placebo, kontrolgrupper og double-blinding.

Taylor et al. 2009 er faktisk også et Indus-finansieret studie, men her var der ingen effekt på testosteronniveauet.

Park et al. 2018 ser altså ud til at være det eneste fuldstændigt uafhængige studie der er lavet, som viser positive resultater. Dertil kommer dog en forholdsvis lang række af studier, som godt nok er finansierede af fenugreek-producenter, men som umiddelbart ser ud til at være veludførte, og resultaterne må derfor indgå i vores samlede bedømmelse af fenugreek (Cepham-studiet undtaget).

Slår vi fenugreek op på den anerkendte hjemmeside Examine.com, som har rigtig mange, meget grundige gennemgange af forskellige kosttilskud, så skriver de faktisk også her, at der er meget der tyder på at fenugreek kan have en hvis effekt på sexlysten. De skriver også at fenugreek er anvendeligt ift. at stimulere til mælkeproduktion hos nybagte mødre. Man har også set at det at spise bukkehornkløverfrø, eller anvende mel lavet af disse frø, kan hjælpe med at stabilisere blodsukkeret hos folk med diabetes.

Ser vi på påstandene om stigninger i testosteronniveau, så skriver Examine at resultaterne i studierne er ret ens (flere studier hvor mindst to er dobbelt-blindede og placebo kontrollerede, viser samme effekt). Ifølge examine ligger der dog kun 3 studier, hvoraf de to ikke har vist nogle særlige resultater, men af litteraturlisten fremgår det også, at Examine ikke har studier med som er lavet efter 2013. 

Sammenfatning
Samler vi sammen på den forskning der ligger omkring ZMA og fenugreek, ser det altså ud som om ZMA er overflødigt, med mindre du er i en decideret mangeltilstand af enten magnesium, zink eller B6. Fenugreek-studierne viser, måske lidt overraskende, at der måske er noget at hente ift.:
– Øget sexlyst (det er dog svært at måle hvor stor effekten er)
– Øget testosteronniveau (små stigninger som det er svært at vurdere den praktiske effekt af)
– Muligvis også øget styrke og muskelmasse (det er dog ganske få studier hvor man har testet dette)
– Stimulation af mælkeproduktion hos mødre
– En hvis stabilisering af blodsukkeret hos diabetikere (oralt indtag af frø fra bukkehornkløver 2-5 g)

Baseret på de studier der foreligger, vil det nok være uredeligt at kalde Maxulin for decideret snakeoil, da der rent faktisk ligger lidt forskning, som bakker op om nogle af deres påstande, i hvert fald når det kommer til fenugreek.

Om man så vælger at anvende Maxulin, eller bare køber bukkehornkløverfrø fra den lokale helsekost (hvor de kan fås for ca. 345 kr/kg), er så spørgsmålet. Fenugreek bliver nok ikke billigere af at blive omdannet til det patenterede Testofen, blandet sammen med ZMA og udsat for massive marketingsbudgetter. Til sammenligning koster Maxulin ca. 225 kr. for en måneds forbrug.

Nogle mener der kan være en synergieffekt mellem ZMA og fenugreek, og at dette skulle være et argument for at anvende Maxulin fremfor ren bukkehornkløver, men dette er dog endnu spekulativt.

Skal vi se på et argument for at fenugreek måske ikke er vildt potent, så kan vi f.eks. fremhæve at det ikke er på dopinglisten. Spørger man WADA, betragtes fenugreek som et kosttilskud, og ikke som et dopingstof. Havde det en vild effekt på testosteronniveauet ville man sandsynligvis se en eller anden form for regulering.

Er fenugreek sikkert at indtage?
Skal vi afslutningvis se på om bukkehornkløver så er sikkert at indtage, jamen så ved man at det kan give alvorlige allergiske reaktioner hos mennesker med allergi mod planter i ærteblomstfamilien, herunder peanuts. Dette står dog også på Maxulinpakkerne.

Der ligger desuden et enkelt casestudie omkring en person, som tilsyneladende fik en blodprop i lungerne efter at have brugt fenugreek, men det er som sagt kun en enkelt, lidt usikker sag, som sandsynligvis ikke er repræsentativ for brugen af fenugreek. I så fald skulle folk fra Indien og Thailand, eller folk der spiser meget karry, falde om i hobetal med lungeembolier.

En lidt spøjs bivirkning ved indtag af fenugreek er desuden at ens sved og urin kan komme til at lugte af ahorn sirup. Go figure.

Skal du investere i Maxulin?
Personligt kunne jeg aldrig drømme om at købe Maxulin, og heller ikke bukkehornkløver, da det virker som et unødvendigt og tilfældigt kosttilskud at begynde at tage. Har du lavt testosteron, jamen så gå da for filan til lægen og snak med ham om det. Det er sikkert ham, der har opdaget det til at starte med. Kvinder går jo også til lægen når de kommer i overgangsalderen og får en snak om, hvad de kan stille op. At begynde at selvmedicinere med random kosttilskud, som måske og måske ikke er effektive, virker bare fjollet, men det er bare min egen mening.

Maxulin oversælger måske deres produkt en smule med nogle lige rigeligt slagfærdige argumenter, og der mangler helt klart nuancer i deres markedsføring, men det ser dog ikke ud som om de har hevet alle deres argumenter direkte ud af deres egen røv. 

Kilder:
Colin D Wilborn, Chad M Kerksick, Bill I Campbell, Lem W Taylor, Brandon M Marcello, Christopher J Rasmussen, Mike C Greenwood, Anthony Almada and Richard B Kreider. Effects of Zinc Magnesium Aspartate (ZMA) Supplementation on Training Adaptations and Markers of Anabolism and CatabolismJ Int Soc Sports Nutr. 2004; 1(2): 12–20.

L. R Brilla, V. Conte. Effects of a novel zinc-magnesium formulation on hormones and strength. Article in Journal of Exercise Physiology Online 3(4):26-36 · October 2000

Sachin Wankhede, Vishwaraman Mohan, Prasad Thakurdesai. Beneficial effects of fenugreek glycoside supplementation in male subjects during resistance training: A randomized controlled pilot study. Journal of Sport and Health Science, Volume 5, Issue 2, June 2016, Pages 176-182

Chris Poole,1 Brandon Bushey,1 Cliffa Foster,1 Bill Campbell,2 Darryn Willoughby,3 Richard Kreider,4 Lem Taylor,1 and Colin Wilborn. The effects of a commercially available botanical supplement on strength, body composition, power output, and hormonal profiles in resistance-trained males. J Int Soc Sports Nutr. 2010; 7: 34.

Park HJ, Lee KS, Lee EK, Park NC. Efficacy and Safety of a Mixed Extract of Trigonella foenum-graecum Seed and Lespedeza cuneata in the Treatment of Testosterone Deficiency Syndrome: A Randomized, Double-Blind, Placebo-Controlled Clinical Trial.World J Mens Health. 2018 Mar 22. doi: 10.5534/wjmh.170004. [Epub ahead of print]

Steels E1, Rao A, Vitetta L. Physiological aspects of male libido enhanced by standardized Trigonella foenum-graecum extract and mineral formulation. Phytother Res. 2011 Sep;25(9):1294-300. doi: 10.1002/ptr.3360. Epub 2011 Feb 10.

Amanda Rao, Elizabeth Steels, Warrick J. Inder, Suzanne Abraham & Luis Vitetta. Testofen, a specialised Trigonella foenum-graecum seed extract reduces age-related symptoms of androgen decrease, increases testosterone levels and improves sexual function in healthy aging males in a double-blind randomised clinical studyThe Aging Male. Volume 19, 2016 – Issue 2, Pages 134-142

Nguyen SM1, Ko Ko N2, Sattar AS2, Gucuk Ipek E2, Ali S3. Pulmonary Embolism Secondary to Testosterone-Enhancing Herbal Supplement Use. Cureus. 2017 Aug 6;9(8):e1545. doi: 10.7759/cureus.1545.

Anuj Maheshwari1,2, Narsingh Verma3, Anand Swaroop4, Manashi Bagchi4, Harry G. Preuss5, Kiran Tiwari6 and Debasis Bagchi. Efficacy of FurosapTM, a novel Trigonella foenum-graecum seed extract, in Enhancing Testosterone Level and Improving Sperm Profile in Male Volunteers. International Journal of Medical Sciences 2017; 14(1): 58-66.

Amanda Rao, Elizabeth Steels,4 Gavin Beccaria,3 Warrick J. Inder2 and Luis Vitetta. Influence of a Specialized Trigonella foenumgraecum Seed Extract (Libifem), on Testosterone, Estradiol and Sexual Function in Healthy Menstruating Women. PHYTOTHERAPY RESEARCH 29: 1123–1130 (2015)

Wilborn C1, Taylor L, Poole C, Foster C, Willoughby D, Kreider R. Effects of a purported aromatase and 5α-reductase inhibitor on hormone profiles in college-age men.Int J Sport Nutr Exerc Metab. 2010 Dec;20(6):457-65.

Lem Taylor, Colin Wilborn, Brandon Bushey, Darryn S. Willoughby. Fenugreek Extract Supplementation Has No Effect On The Hormonal Profile Of Resistance-trained Males: 2085. Article in Medicine & Science in Sports & Exercise 41(Supplement 1) · May 2009 

https://examine.com/supplements/fenugreek/

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s