Percy Cerutty og det stotaniske manifest


I Prahran, lidt uden for Melbourne i Australien, blev der i 1895 født en lidet bemærkelsesværdig knægt ved navn Percy Wells Cerutty. Han voksede op med en alkoholiseret far og en mor der havde nok at gøre med at holde styr på parrets seks børn. Percy levede et ganske normalt liv og verden havde måske aldrig hørt om ham, hvis han ikke var løbet ind i alvorlige helbredsproblemer som 43-årig.

På dette tidspunkt i Percys liv fik han nemlig en dødsdom af lægerne. Han led af forskellige sygdomme som f.eks. migræne og hans indre organer havde taget skade af diverse medicin han havde taget gennem årene. Percy havde svært ved at spise, han havde gigt, og han vejede kun 45 kg. Lægerne gav ham to år.  

Og så var det at Percy pludselig en dag begyndte at løbe. Han havde observeret en galophest der løb og fik selv lyst til at prøve. Og det ændrede noget i ham. Han fik det fysisk bedre, og Percy begyndte at se anderledes på verden og på sig selv. Han kunne se at det liv han havde levet havde fordærvet ham. Usund mad, dårlige vaner, medicin og civilisationens blødhed og komfort havde sendt ham til tælling, og nu ville han rejse sig som en fugl Fønix fra asken.

Det var som om der pludselig var en masse brikker der faldt på plads for den nu efterhånden midaldrende Percy Cerutty, og i løbet af få år havde han tænkt så mange nye tanker og fået så mange nye erfaringer, at han besluttede sig for at skrive det hele ned og samle det hele sammen i et system han kaldte ‘Det stotaniske manifest’.

‘Det stotaniske manifest’ bestod af seks maskinskrevne sider, og var Ceruttys bud på hvordan man burde leve og hvordan verden hang sammen. Selve ordet stotanisk havde Cerutty sat sammen ved at kombinere ordene ‘stoisk’ og ‘spartansk’.

Stoisk hænger sammen med stoicismen som var en filosofisk retning, der blev grundlagt af en fyr ved navn Zenon omkring år 300 f.kr. Stoikerne lagde vægt på en harmonisk livsførelse præget af ligevægt, sindsro og selvbeherskelse, hvorved de mente, at man bliver i stand til at få del i det gode. Man skal ikke bare lade sig nøjes med at være et produkt af omstændighederne, men man skal være herre over sig selv ved at lade fornuften og viljen suverænt beherske alle lidenskaber og impulser. Stoikerne mente at mennesket er en slave af sine lyster og behov, men at frigørelse er mulig, hvis vi disciplinerer os selv, f.eks. gennem askese.

Spartansk henviser til krigerstaten Sparta i det gamle Grækenland, hvor man levede spartansk og nøjsomt for at blive gode og hårdføre krigere.

Ceruttys stotaniske manifest fra 1946 er således en guide til sundhed; en guide til indre ro og harmoni, og en guide til hvordan man lever et godt liv i pagt med sine omgivelser, med rod i bl.a. græsk filosofi. En central del af manifestet var også løb og vægttræning, som Cerutty så som midler til at disciplinere kroppen.

I sit manifest tog Cerutty afstand fra både rygning, alkohol, hvidt brød og festligt lag der varede til efter midnat. Cerutty anbefalede en diæt bestående af frugt, grønt, müsli og vegetarisk mad. Han var også tilhænger af raw food som var begyndt at blive populært i træningskredse, med folk som Armand Tanny og George Hackenschmidt som bannerførere.

Ceruttys manifest var en dundertale om civilisationens blødhed, som havde fordærvet mennesket og om vejen tilbage til fordums storhed og stolthed, der gik gennem sund kost, hård fysisk aktivitet og naturoplevelser. Bortset fra det med naturoplevelserne, lyder det meget som et koncept der kunne være udtænkt nu til dags.

Cerutty mente at vi skulle presse os selv fysisk, helt derud hvor det gør rigtig ondt. Helt ud over grænsen, så vi vækker de allerdybeste overlevelsesmekanismer og kommer i kontakt med vores inderste natur. På denne måde kunne man blive mentalt renset og opnå et højere åndeligt niveau. Essensen af Ceruttys tanker minder meget om dette citat fra bogen ‘Solipsist’ af rocklegenden Henry Rollins.

’For me it’s always been about being able to take the pain. The more I can take, the safer I feel. I lift weights to the point of exhaustion and extreme pain. I get off on surviving. It’s the purest level of life I have been able to find. When I say surviving, I don’t mean just barely getting through the day. I mean surviving hard. I mean outliving them. As the civilization grows weaker I grow stronger. Take the pain. Get stronger. Get off on strength.’

Percy anbefalede også at man sov udenfor under stjernerne; at man lyttede til fuglenes sang og havets brusen; at man løb barfodet i sand og at man duftede til blomsterne. Det er måske knapt så Henry Rollins-agtigt. Da Cerutty var 5 år gammel døde den tyske filosof Friedrich Nietzsche, som Cerutty utvivlsomt ville have været enig med på flere punkter. Nietzsche er nemlig manden bag dette klassiske citat fra bogen Afgudernes Ragnarok fra 1889: ‘Fra livets krigsskole. – Dét, som ikke slår mig ihjel, gør mig stærkere.’

Ceruttys livsfilosofi bliver til tider en smuuule højstemt og fjollet, men i bund og grund er det en livsfilosofi, som mange moderne mennesker i fitnessmiljøet har taget til sig og videreudviklet på deres egen måde. Alt det med naturen er røget ud for de fleste moderne bymennesker, men hele idéen om at det moderne samfund gør os inaktive, svage, fede og lade gennem overforbrug af teknologi, komfortabel transport, fast-food og diverse nydelsesmidler, er en måde at tænke på, der stadig er vidt udbredt i dele af fitnessmiljøet.

Cerutty forsøgte selv at kvalificerere sig til OL i London i 1948, men han var startet alt for sent og hans tider var ikke i nærheden af at være gode nok til at han kunne komme med til OL. I stedet købte han en stor naturgrund i Portsea i Australien og indrettede en løbeskole, hvor han ville træne andre løbere ud fra sin stotaniske filosofi.

Det må have været en noget speciel skole at træne på, da Cerutty efterhånden var blevet en rimelig excentrisk herre. F.eks. mente Cerutty at opvarmning var overflødigt, da ingen andre dyr varmede op. En hest, en gepard, en løve, de gik alle blot i gang med at løbe uden opvarmning. Percy havde også engang hældt en spand kold vand ud over en kat, som derefter fór op som en trold af en æske. Den løb herre hurtigt når den således blev vækket af det kolde gys. Denne metode, mente Percy, kunne sagtens overføres til mennesker, så på et tidspunkt hældte en af hans elever, John Pottage, en spand kold vand over sig selv inden starten gik i et vigtigt løb. Pottage fik en tredjeplads og så var effektiviteten af den metode ligesom bevist. 

Cerutty kunne også finde på at gemme sig bag en busk tæt på mål, når hans elever kom løbende. Så sprang han frem og forsøgte at løbe fra dem og komme først over målstregen, mens han råbte efter løberne at de var nogle svæklinge. Alt sammen for at motivere dem til at yde deres bedste.

Cerutty yndede, igen som en anden Henry Rollins, at rende rundt i korte shorts og intet andet det meste af tiden. En googling på Percy Cerutty afslører en spinkel og senet, ældre herre i shorts, der løber og løfter flotte vægte. Nogle gange smed Cerutty tøjet og satte sig op på et sofabod i underhylere og fortalte vidt og bredt om filosofi, mens han flexede sine muskler. Jo han var en satans til karl.

Da Cerutty i 1957 rejste til USA fandt han at landet var én stor dekadent omgang lort, hvor overvægtige mennesker ikke lavede andet end at æde og købe alt muligt crap de ikke havde brug for. Cerutty var ikke en mand der holdt sine meninger for sig selv, og det trak store overskrifter da han offentligt, sammen med sin løbeelev Herb Elliot, proklamerede at ‘En befolkning der forkæler sig selv så meget må blive svagere både fysisk og åndeligt’. Da han samtidig holdt af at bruge et noget voldeligt sprog til at beskrive sine elevers løbepræstationer efter en konkurrence, og f.eks. udtalte at ‘Vi dræbte dem’ eller ‘Vi bankede dem til hakkekød’ var det nok godt at Cerutty hurtigt rejste tilbage sit fædrene Australien.

En af Ceruttys største succeser var hans samarbejde med Herb Elliot som Cerutty nærmest adopterede og førte til OL guld på 1500 m i 1960, men Percy Cerutty vil nok altid blive husket mest som en excentrisk mand med tossede idéer, der dog ikke var mere tossede end at mange af dem stadig giver genklang i vor tid.

Læs også: Askese og selvpineri, Selvovervindelse gennem vægttræning, Valhal Gym, Hvad jeg taler om når jeg taler om at løfte. Kilder:
Thor Gotaas – Løb gennem tiden. 2015
Wikipedia

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s