Kapitel 1 – Groundbreaking research!
Vidste du at proteinpulver er fuldstændig virkningsløst når det kommer til at opbygge muskelmasse? It’s true! Big Protein har i årevis hjernevasket fitnessverdenen til at tro at protein er nødvendigt for muskelopbygning, men ser man på den samlede evidens på området er det faktisk ikke sandt. They don’t want you to know!
Proteinpulver består jo af en lang række aminosyrer, nemlig histidin, isoleucin, leucin, lysin, methionin, phenylalanin, threonin, tryptophan, valin, arginin, cystin, glutamin, prolin, tyrosin, alanin, asparagin, glycin og serin, og ud af disse er det især leucin, isoleucin, valin og glutamin, som bliver solgt som ‘muskelopbyggende’ aminosyrer. Problemet er bare at det er en stor fed løgn.
Ekstraordinære påstande kræver selvfølgelig ekstraordinære beviser, and we’ve got them! Se bare på den lange liste af forskningsartikler herunder, som afliver disse aminosyrers effekt én efter en:
Candow et al. 2001 viste f.eks. at glutamin ikke havde nogen effekt på styrken eller muskelmassen. Og der er mange flere studier. Søger man på PubMed på ‘glutamine no effect on muscle’ får man hele 666 studier! Djævelsk mange.
Aguiar et al. 2017 viste at en af de mest hypede aminosyrer, leucin, ikke havde nogen effekt på styrken eller muskelmassen. I dette studie konkluderede de at ‘Leucine supplementation does not increase muscle strength or cross-sectional area during resistance training in healthy young subjects.’ Nå ja, men det er jo også kun DEN MEST ANABOLSKE AMINOSYRE!! ifølge proteintilhængerne. Så er det jo bare ærgerligt at det ikke virker. Og det er selvfølgelig kun et ud af 1000-vis af studier der ligger, som bakker op om denne ilde hørte sandhed.
Et af kosttilskudsindustriens andre guldæg, BCAA, som består af aminosyrerne leucin, isoleucin og valin, er blevet godt og grundigt aflivet af bl.a. Wolfe et al. 2017, som viste at disse tre aminosyrer ikke havde nogen effekt på proteinsyntesen og dermed muskelmassen. Too bad! Suck it up folks!
Ser vi på nogle af de andre aminosyrer, som findes i proteinpulver, jamen så har den meget kloge, flotte, muskuløse og anerkendte fitnessekspert Brian Henneberg lavet en stor gennemgang af mange af dem her.
Om arginin skriver han f.eks.: ‘Der findes mange studier hvori man ingen effekt har set. Der findes endda et studie, hvor man har observeret negative resultater.’
Om glycin skriver han: Ingen effekt
Om tyrosin skriver han: Ingen effekt
Og jeg kunne fortsætte. Ser man på alle de enkelte aminosyrer, er der altså intet der bakker op om myten om at protein skulle være vejen til store muskler. Men hvad nu hvis vi blander alle aminosyrerne sammen? Måske er der en symbioseeffekt når alle aminosyrerne bliver blandet sammen? Wrong again!
Her er der også utallige studier, som har vist at protein ingen effekt har på muskelmassen. Tager vi et tilfældigt studie ud af de 1000-vis der findes, så har vi f.eks. Et studie af Bhasin et al. fra 2018. Her var konklusionen: ‘Protein intake did not increase lean body mass, muscle performance, physical function or well-being measures or augment anabolic response to testosterone in men’.
Næh folkens, lad jer ikke narre af Big Protein. Hemmeligheden bag muskelopbygning hedder ikke proteinpulver. Bodybuildere har kendt sandheden i mange år, og nu kan DU også få indblik i hemmeligheden. For kun 299,- får du min e-bog ’Unlimited muscle – The muscle building secrets they don’t want you to know’, hvor jeg vil indvi dig i nøglen til muskelvækst.
Jeg kan afsløre så meget at det ikke er de kendte aminosyrer der batter, men derimod stoffer som Fortetropin, phosphatidic acid, GBI-30, sustamine, HMB-FA, quercetin, ATP, arachidonic acid og HICA, der spiller en nøglerolle. Stoffer som du selvfølgelig kan købe på min hjemmeside.
Nu lyder det måske som om jeg bare prøver at tjene penge, men du kan selv tjekke forskningen ud. Der ligger en overvældende mængde studier, som bakker op om mine påstande. The research is right there!
Fortetropin: Fortetropin supplementation increases lean body mass (LBM) and decreases markers of protein breakdown while simultaneously increasing mTOR signaling.
Quercetin og sustamine: These results suggest that quercitin and sustamine can positively augment adaptations in strength, and skeletal muscle hypertrophy in resistance-trained men.
Phosphatidic acid: PA significantly activates mTOR and significantly improved responses in skeletal muscle hypertrophy, lean body mass, and maximal strength to resistance exercise.
HMB-FA: These results suggest that HMB-FA enhances hypertrophy, strength, and power following chronic resistance training, and prevents decrements in performance following the overreaching.
ATP: Oral ATP administration increases lean body mass, enhances power and prevents exercise-induced declines in ATP, which may be beneficial for sports requiring repeated high-intensity sprinting bouts.
Arachidonic acid: Our findings suggest that ARA supplementation can positively augment strength-training induced adaptations in resistance-trained males.
Anyways, dette er blot et lille udpluk af de forskningsbaserede hemmeligheder du får indblik i når du køber min e-bog. Like for øvrigt min Facebookside og abonner på min Youtube kanal, hvor jeg løbende vil afsløre flere af de proteinløgne vi er blevet fodret med gennem årene, ligesom jeg vil indvi dig i de virkelige hemmeligheder bag muskelopbygning.
Kapitel 2 – Fake news
Se det ovenstående er jo noget komplet bavl. Som ikke-idiot har du selvfølgelig gennemskuet det for længst, men hvad nu hvis samme indlæg figurerede på Facebook eller på en tilsyneladende troværdig kosttilskuds hjemmeside? Og hvad nu hvis du ikke var så meget inde i kost og træning, men gerne ville i gang med et træningsforløb, og forsøgte at finde hoved og hale i hele fitnessjunglen? Kunne du så ikke godt falde for noget af det? Den forskning, der henvises til i min fake-news artikel herover er jo reel nok. Forskningen ligger der, frit tilgængelig på PubMed.
Okay, jeg har fejlciteret studierne nogle steder, hvis det ikke lige passede helt ind i min historie, og så har jeg kun udvalgt studier, som bakkede op om min agenda. Og det er efterhånden en ret udbredt måde at gøre tingene på inden for mange områder, herunder også fitnessbranchen.
Motiveret ræsonnering
Der produceres fake fitness & healthnews i stor stil. Prominente eksempler på storproducenter af fake news er f.eks. David Avocado Wolfe, FoodBabe eller danske Ninka Bernadette. Fake news, eller fingerede nyheder er f.eks. artikler, der simulerer rigtig journalistik, men som i virkeligheden er materiale, som er opfundet til lejligheden med det formål at tjene penge på sagesløse mennesker.
Når der fremstilles fake news bruger producenterne ofte det som kaldes motiveret ræsonnering, som går ud på at man f.eks. ikke gennemgår forskning for at finde frem til ny viden, men i stedet starter bagfra, med en konklusion, en agenda eller en fasttømret overbevisning, som man så forsøger at finde information, der kan bakke op om.
I denne proces anvendes det der kaldes cherrypicking eller ’sandhed i udvalg’, som det formuleres i Vincent Hendricks’ bog Fake News fra 2017. Vil man bakke sine rablerier op med forskning, hvilket kan være en god idé, eftersom forskning kan være med til at øge troværdigheden af en artikel, så cherrypicker man enkeltstudier for at bakke op om en bestemt agenda. Samtidig ignorerer man de studier der peger i en anden retning. Artiklerne bliver således til fake news fordi de ender med at give et misvisende og ikke-repræsentativt billede af virkeligheden. Artiklerne bidrager dermed ikke til det moderne oplysningsprojekt, og undergraver betingelserne for evidensbaseret vidensdeling. De fake fitnessnyheder sender irrelevant støj ind i manegen og gør det svært for sandhedssøgende fitnessbegyndere at finde frem til god information.
Læs også: The Church of Gluten – en religiøs kostrevolution
Profitabel larm
Og irrelevant støj er netop hvad fake news producenterne producerer. For fake news er som regel designet til at larme. I en verden, hvor der sprøjter tusindvis af fitnessrelaterede artikler ud hver dag, skal der virkelig larmes før man får noget opmærksomhed. Og sort/hvide bastante budskaber som ’Så farlige er proteiner!’ og ’Ny forskning afslører: Sammenhæng mellem autisme og indtag af mælk’, larmer bare mere end nuancerede og grå budskaber som tager alle aspekter af en sag med.
Desværre belønner mange moderne medieplatforme som Facebook og Youtube larmende unuancerede budskaber som at mælk giver glasknogler eller at man kan kurere autisme med kostændringer. Sådanne vilde påstande genererer bare mere trafik, flere likes osv. end de nuancerede artikler, og genererer dermed profit til skaberne af disse fake news. Det er dog ikke kun profit de genererer, men i visse tilfælde også polarisering, frygt eller personskade, som tilfældet har været med de utallige fake news, der har floreret de senere år fra anti-vaxxer-grupper.
Aftagerne af disse fake news kan både være individer, som er villige til at tro på det der skrives, fordi det måske passer med deres egen verdensopfattelse, men det kan også være sagesløse mennesker, som bare ikke kan hitte rundt i al den modstridende information der florerer, og dermed ender med at blive misinformerede.
Truthiness
Når man prøver at diskutere med fake newsere oplever man ofte at de er komplet faktaresistente. Man kan præsentere nok så meget forskning, der viser de tager fejl, men de mener blot noget andet. De er tilhængere af det der kaldes 50/50-journalistik, og mener at alle meninger er lige gyldige. Alle meninger har lige stor betydning og derfor skal alle parter have lige meget taletid og opmærksomhed. Den misinformerede radiovært Peter Falktoft, som mener at mælk giver glasknogler, skal f.eks. have lige så meget taletid som velinformerede fagfolk, der til dagligt beskæftiger sig med forskning i fødevarer. Sådan er det bare ikke i virkeligheden.
Alle meninger er ikke lige gyldige og fortjener ikke lige meget opmærksomhed. Argumenter baseret på korrekte informationer og argumenter baseret på misinformation og cherrypicking er ikke to ligestillede positioner. Det er korrekt at alle har ret til at have en mening, men det betyder ikke at alles mening har lige stor værdi.
For nogle er dette argument dog ligegyldigt, for de påberåber sig det som kaldes truthiness. Hvis noget føles sandt for mig, så er det sandt for mig. Truthiness er når man bruger sin mavefornemmelse til at finde frem til sandheden. Jeg ved f.eks. at aspartam er sundhedsskadeligt, at concentration curls er grunden til at jeg har fået peak på biceps og at tribulus har været med til at booste mit testosteronniveau og give mig syge gains, så derfor er det sandt. Jeg ved det reelt set ikke, men det føles sandt, så derfor må det være sandt.
Overbevisningsekko
Insisterer man på at få ret, selvom man diskuterer med faktaresistente, fake newsere, som mener og føler de har ret, uanset hvor gode argumenter man kommer med, så var det måske værd at overveje om det er noget du behøver spilde din sparsomme tid med. Der findes nemlig noget der hedder overbevisningsekko, som går ud på at fake news, som gentages nok, og som tildeles stor opmærksomhed over tid, er med til at overbevise folk om at der nok er noget om snakken. Dvs. jo mere energi du bruger på at hive diverse myter frem i lyset igen og igen i et forsøg på at aflive dem, des større sandsynlighed er der for at du bare er med til at skabe et overbevisningsekko, hvor folk tænker: ’Nå der har vi det jo igen, det med mælken; det med aspartam; det med protein; det med vacciner. Der er sgu nok noget om snakken’. Faktatjek er i mange tilfælde faktisk med til at forstærke ekkoet og fremme fake newsernes sag.
Konklusion
Så har du en agenda; et produkt du gerne vil sælge; en historie du gerne vil have frem, så er fake news helt sikkert en brugbar vej til at nå dit mål. Det er faktisk muligt at finde forskning der bakker op om rigtigt mange ting, det gælder blot om at finde den, cherrypicke det du kan bruge, og lade resten ligge, som jeg gjorde indledningsvist i denne artikel. Det er faktisk muligt at finde studier der viser at styrketræning ikke øger styrken; at okklusionstræning ikke virker; at Fortetropin og arachidonic acid er da bomb for folk der træner, og andre absurde påstande.
Spørgsmålet er bare om du vinder på den lange bane. Dine larmende løgne giver måske clicks, trafik og kunder i butikken på den korte bane, men på den lange bane og i det store perspektiv taber du.
Vil du have noget reel information om de emner jeg indledningsvist mishandlede, kan du finde det her:
Hvad er glutamin?
Leucin-supplementering for større muskelvækst
Proteinhierarkiet: Det essentielle, det optimale og det hyperavancerede
Phosphatidic acid – det nye wonderdrug eller problematisk forskning?
Hvad gør BCAA, hvordan virker det, og hvornår skal man tage det?
Kilder:
Vincent F. Hendricks & Mads Vestergaard. Fake news – når virkeligheden taber. Gyldendal 2017.
Aguiar AF1, Grala AP2, da Silva RA2, Soares-Caldeira LF2, Pacagnelli FL3, Ribeiro AS2, da Silva DK2, de Andrade WB2, Balvedi MCW2. Free leucine supplementation during an 8-week resistance training program does not increase muscle mass and strength in untrained young adult subjects. Amino Acids. 2017 Jul;49(7):1255-1262. doi: 10.1007/s00726-017-2427-0. Epub 2017 Apr 25.
Candow DG1, Chilibeck PD, Burke DG, Davison KS, Smith-Palmer T. Effect of glutamine supplementation combined with resistance training in young adults. Eur J Appl Physiol. 2001 Dec;86(2):142-9.
Bhasin S1, Apovian CM2, Travison TG3,4, Pencina K1, Moore LL5, Huang G1, Campbell WW6, Li Z1, Howland AS1, Chen R1, Knapp PE2, Singer MR5, Shah M2, Secinaro K1, Eder RV1, Hally K1, Schram H1, Bearup R1, Beleva YM1, McCarthy AC2, Woodbury E1, McKinnon J1, Fleck G1, Storer TW1, Basaria S1. Effect of Protein Intake on Lean Body Mass in Functionally Limited Older Men: A Randomized Clinical Trial. JAMA Intern Med. 2018 Mar 12. doi: 10.1001/jamainternmed.2018.0008. [Epub ahead of print]
Sharp MH1, Lowery RP1, Mobley CB2, Fox CD2, de Souza EO1, Shields KA1, Healy JC2, Arick NQ1, Thompson RM2, Roberts MD2, Wilson JM1. The Effects of Fortetropin Supplementation on Body Composition, Strength, and Power in Humans and Mechanism of Action in a Rodent Model. J Am Coll Nutr. 2016 Nov-Dec;35(8):679-691. Epub 2016 Jun 22.
Thomas L. Andre, Joshua J. Gann, Sarah K. McKinley-Barnard, Joon J. Song, og Darryn S. Willoughby. Eight Weeks of Phosphatidic Acid Supplementation in Conjunction with Resistance Training Does Not Differentially Affect Body Composition and Muscle Strength in Resistance-Trained Men. J Sports Sci Med. 2016 Sep; 15(3): 532–539.
Jay R Hoffman, Jeffrey R Stout, David R Williams, Adam J Wells, Maren S Fragala, Gerald T Mangine, Adam M Gonzalez, Nadia S Emerson, William P McCormack, Tyler C Scanlon, Martin Purpura og Ralf Jäger. Efficacy of phosphatidic acid ingestion on lean body mass, muscle thickness and strength gains in resistance-trained men. J Int Soc Sports Nutr. 2012; 9: 47.
Escalante G, Alencar M, Haddock B, Harvey P. The effects of phosphatidic acid supplementation on strength, body composition, muscular endurance, power, agility, and vertical jump in resistance trained men. J Int Soc Sports Nutr. 2016 Jun 2;13:24.
Jordan M Joy, David M Gundermann, Ryan P Lowery, Ralf Jäger, Sean A McCleary, Martin Purpura, Michael D Roberts, Stephanie MC Wilson, Troy A Hornberger, Jacob M Wilson. Phosphatidic acid enhances mTOR signaling and resistance exercise induced hypertrophy. Nutr Metab (Lond). 2014; 11: 29.
Brian Henneberg / Mussetrussen 