Bodybuilding Uge 854, dag 1

Er I klar til en historie om afføring? Den får I til sidst i dagens blog.

Morgentræning, deload. RPE 6

Squat
60 kg, 20 reps (pause 1 min)
60 kg, 15 reps (pause 1 min)
60 kg, 15 reps

Db presses
24,5 kg, 15 reps (pause 1 min)
24,5 kg, 15 reps (pause 1 min)
24,5 kg, 15 reps

Machine rows
60 kg, 15 reps (pause 1 min)
60 kg, 15 reps (pause 1 min)
60 kg, 15 reps

Calf raises
100 kg, 15 reps (pause 1 min)
90 kg, 15 reps (pause 1 min)
80 kg, 15 reps

Seated db presses
22 kg, 15 reps (pause 1 min)
22 kg, 15 reps (pause 1 min)
20 kg, 15 reps

Dødløft
60 kg, 15 reps (pause 1 min)
60 kg, 15 reps (pause 1 min)
60 kg, 15 reps

Machine crunches
61,5 kg, 15 reps (pause 1 min)
61,5 kg, 15 reps (pause 1 min)
61,5 kg, 15 reps

Barbell curls (stående)
20,5 kg, 15 reps (pause 1 min)
20,5 kg, 15 reps (pause 1 min)
20,5 kg, 15 reps

Skullcrushers
28 kg, 15 reps (pause 1 min)
28 kg, 15 reps (pause 1 min)
28 kg, 15 reps

Stiff legged deadlift
50 kg, 15 reps (pause 1 min)
50 kg, 15 reps (pause 1 min)
50 kg, 15 reps

Overstået på lige godt 55 min inkl opvarmning.

Der er nok at lave i haven for tiden. Det er høst tid. Årets møjsommelige forspirring og udplantning og lugen og vanding kulminerer for tiden. Så er det man skal til at finde ud af hvad man stiller op med alle afgrøderne. Skal de syltes, skal de fryses, skal de i jord, i halm, i sand, skal de blancheres, skal de skæres i skiver, i tern, rives, ja hvad fanden stiller man op. Jeg har gjort det hele med forskellige ting. I går var jeg ved at lave marmelade af mine gulerødder, samt sød-sylte hyben. Jeg lavede 2 gulerodsmarmeladevarianter, en kun med revet kogt gulerod og vanille, og en anden med blendet kogt gulerod, vanille, appelsin og citron.

For tiden er jeg ved at høre lydbogen: Flugten fra Camp 14.

Det er satanedeme barske løjer han er blevet udsat for ham Shin, som bogen handler om. Hvis man synes at Team America og deres fremstilling af Nordkorea var skide sjov, så kan man passende læse bogen. Så er Kim Jong Il og hele hans styre pludselig ikke skide sjov mere.

Noget der heller ikke var skide sjovt, om end det var meget skide-agtigt var den næste historie, som man ikke skal være for sart for at lægge øjne til. Den omhandler indgående beskrivelser af afføring. Nå men jeg vågnede i går kl 5 og kunne ikke sove mere. Så tænkte jeg, jeg render sgu da lige ind og skriver lidt på en artikel inden junior vågner omkring 5.45 som han altid gør 7 dage om ugen. Jeg skulle dog lige skide først, noget der plejer at tage 12 sek. I går var der dog noget galt. Pølserne ville ikke komme ud. Hvad satan, tænkte jeg og pressede på. Det smertede voldsomt, og intet skete. Det var da satans til knoldet afføring ud af det blå, hvad helvede har jeg spist? Kosten havde dog ikke været anderledes end vanligt, så det måtte bero på ukendte faktorer, at jeg nu sad med den hårdeste afføring i mands minde. De ville ikke ud, så jeg måtte udtænkte en ny strategi. Jeg hentede en engangsgummihandske i køkkenet, samt en bøtte vaseline. Derpå listede jeg ganske gelinde og slet ikke særligt homoerotisk, en finger op i nummi, for at hjælpe fæces godt på vej. Der stødte jeg straks på problemet, som mine følsomme fingerspidser registrerede. Jeg vil skyde på en klar 2’er på Bristolskalaen, men med nøddeagtige (rent hårdhedsmæssigt – ikke rent smagsmæssigt vil jeg skyde på) klumper fastvokset til selve pølsen. Desuden hårde kanter og udvækster som gjorde passage yderst smertefuld og umulig.

Jeg brugte min finger som en slags stavblender, og forsøgte at mose klumperne til noget mere medgørligt, hvilket var svært grundet den smalle kanal jeg havde at operere i. Det lykkedes dog tildels, og den første del af miseren kom ud med noget besvær.

Gummihandsken var dog nu ukampdygtig i og med at den nu var smurt godt og grundigt ind i omtalte fækalier. Derfor tog jeg endnu en tur ud i køkkenet efter en ny gummihandske. Processen gentog sig uden væsentlige afvigelser fra første omgang, men jeg kunne mærke at der skulle en 3. og sidste og afgørende runde til, før den brune fjende var besejret. Med 3. og sidste gummihandske på (jeg nåede lige at skrive gummihandsker på indkøbssedlen da jeg alligevel var ude i køkkenet efter den 3. og konstaterede at det var den sidste i pakken) var jeg klar til den afgørende dyst, som dog viste sig sværere end beregnet. Med en hårdhed der nærmer sig 1600 på Mohs skalaen insisterede den sidste del af afføringen i tarmen, som en autonom i sit ungdomshus, på at residere der permanent.

Jeg forsøgte efter bedste evne at bruge fingeren som en slags skohorn, og lige så forsigtigt liste knoldene uden om ringmusklens jerngreb, men uden held. Heller ikke stavblender teknikken, som ellers havde vist sig funktionel hidtil, havde jeg succes med. Jeg måtte til sidst opgive ævred og kapitulere. På trods af gummihandskerne og ivrig rengøring med skrappe midler, lugtede mine fingre af afføring resten af dagen. På et tidspunkt, hvor jeg-skal-skide-fornemmelsen havde irriteret mig en 6-7 timer, og jeg tænkte at peristaltikken måske havde fået has på de voldsomste knolde, forsøgte jeg igen, uden hjælpemidler. Jeg fik med megen møje og besvær og et fødsels-like smut, under stor klagesang og smerteudbrud der lokkede den ganske familie til, poppet den sidste mandel, og afføringsprojektet var tilendebragt. Derefter måtte jeg lige tage 10 min på divanen, for at komme til mig selv. I dag føles min røvkanal som om jeg har været med i analudgaven af Houston 500. Se det var et rigtigt eventyr.