Vi fortsætter læsningen af William G. Johnsons bog, Hvorfor?
I Kap 3 møder vi igen den velkendte struktur med forfærdelige enkeltsager der skal illustrere et grundlæggende problem med verden. Denne gang møder vi den gode præst der sammen med hele sin familie bliver dræbt i et trafikuheld; lægen uden grænser der bliver myrdet i et fremmed land mens hendes mand er ude for at lede efter en donkraft eller noget i den stil, og det uskyldige barn der dør af leukæmi som 6-årig. Alt sammen historier der skal være med til at besvare spørgsmålet: Hvorfor lider gode mennesker ondt?
Først får vi historien om Buddha, som virker lidt malplaceret og som der ingen pointe er med. Dernæst bliver det bibelsk, med Jobs bog, som dog heller ikke rigtigt fører til nogen pointe. I det hele taget mærker man at forfatteren ikke rigtigt har noget svar. Det onde er Satans værk og har ikke noget med Gud at gøre. For at lindre lidelsen skal vi ”komme nær Gud” så er vi nemlig ”hinsides alle forklaringer”. Gud lider med os og det er mere betydningsfuldt end, og jeg citerer: ”at få en fuldstændig forklaring”. Sådan! Lidelse for gode mennesker forklaret. Der afsluttes med en omgang kryptisk nonsens
Whatever the fuck that means
Kap 4’s horror story handler om Joni Eareckson som er blevet lam efter en dykkerulykke. Vi hører ikke mere til hende, men hun blev tilsyneladende skuffet over at Gud ikke efterfølgende ville gøre hende u-lam så derfor fornægtede hun Gud. Hvorfor gør Gud ikke noget for at hjælpe? er kapitlets tematik, og det er da et godt spørgsmål, hvis man er troende. For os der ikke er troende er svaret rimeligt åbenlyst: En usynlig ven du har fundet på i dit lille hoved er ikke til ret megen hjælp i den virkelige verden. Han tager ikke eksamen for dig, eller tager på arbejde for dig når du ikke gider. Med andre ord: Han hjælper ikke fordi han ikke findes. William bruger en del spalteplads på at finde frem til sit eget svar som er:
For mig ligner det ikke et svar men en blank falliterklæring, men altså, hvis det giver mening for den meninge læser så fred være med det.
Næste gang skal vi se på kap 5 med den fantastiske titel: Hvorfor må vi frygte atom-udslettelse? Det er pure gold.
Brian Henneberg / Mussetrussen 